Familie, Læreruddannelsen, Tilbageblik på året der er gået

Året 2013

Året 2013 er ved at synge på sidste vers. Juleaften er veloverstået sammen med familien og kæresten. Det var en traditionel sønderjydsk juleaften med gås og hvad der ellers alt dertilhører og imens man sidder og smæsker sig i gås, griner og hygger med familien får man følelse af taknemlighed. Taknemlighed for, at vi trods vores forskelligheder i familien stadigvæk nyder og griner af de samme ting. At alt ikke behøver at være fint og fancy men bare hyggeligt og stille og roligt. 

 

Jeg er pr. definiton en person med masser af tanker og for at sætte tingene i perspektiv har jeg nu taget mine facebook-opdateringer fra 2011 og 2012 og mine tanker omkring nytår.

“2011: Jeg synes altid jo nærmere nytår kommer, jo mere tvinges man til at reflekterer over året som er gået. Mit 2011 har været det bedste i rigtigt mange år. Det var året hvor jeg blev 100% uafhængig af andre, det var året hvor jeg kom ind på mit drømmestudie og flyttede til Odense og hvor jeg oveni købet elskede at gå på studiet uden at være inaktiv pga. smerter. Det var året hvor jeg lærte at takle smerterne. Mest af alt var det året hvor jeg fik et bundt nye dejlige venner og klassekammerater som jeg har delt mange gode stunder med. Jeg ser frem mod 2012 til at samles med venner, familie, klassekammerater og DSU’er  GODT NYTÅR!”

 

2012: “Efter at have været selskabelige i 8 dage i streg er vi nu ankommet godt og sikkert til KBH, hvor vi skal fejre 2013’s ankomst. Et år der vil byde på mange udfordringer, såvel som glæder. Hvad vil jeg huske året 2012 som? Jah I ved det godt, jeg tog mine første skridt i 6 år og fik min frihed, jeg skiftede aldersspeciale på UCL med succes, fik musikken ind i mit liv. Jeg husker dette år for mange ting, men mest af alt vil jeg huske al den støtte, og ikke mindst glæde ved mine fremskridt, som jeg har mødt fra jer alle. Tusind tak  Året 2013 byder på en ny tilværelse som jeg vil nyde med den skønneste kæreste, som jeg har forelsket mig i (undskyld den pladder-romantiske tone). Pas på jer selv derude og husk nu for dælen at pas på jer selv når I skyder fyrværkeri af (I ved ikke om det bliver jeres tur til at ende i en kørestol)” 

.. Og hvad så?! Bød året 2013 på lutter lykke? Nej selvfølgelig gør gjorde det ikke det for hvem har tilværelse som kun er lut og lagkage. Det er der ingen der har efter min opfattelse. Vi møder alle modgang men det er også det som opbygger og danner os som mennesker. Jeg har valgt at gå til livet med en positiv indtilling og godt humør. Det er nu ikke fordi, at jeg altid er det, men ofte. 

 2013 var året hvor jeg også endte med snavset hår i en stue uden at komme udenfor døren. Det ligner mig slet ikke, men jeg havde så ondt af mig selv. Jeg syntes at det var det værste der kunne ske, at jeg var begrænset af min sygdom i den grad, at jeg ikke kunne smide kørestolen på containerpladsen. 

Jeg havde glemt aaaalt om at jeg ikke kunne gå, skulle have hjemmehjælp 7 gange i døgnet og kun kunne sidde i en el-kørestol. 

Jeg er på vej et skridt i den rigtige retning, stadig har jeg utroligt svært ved at accepterer begrænsningen af min sygdom men det er blevet bedre, det siger min svigermor hvertfald.  

2014 byder på flere udfordringer og kampe der skal kæmpes. Det er nu ikke fordi at lysten eller håbet er der, men jeg har ikke andre valg end at kæmpe. Heldigvis har jeg en kæreste som støtter mig 100% og som hjælper mig, giver mig håb og humør. Til stadighed giver han mig ondt i maven når jeg ikke kan holde op med at grine, når jeg er forelsket i ham eller når jeg bare er gal i skralden, som man jo kan være når man bor sammen. Det sker meget sjældent men man er vel menneske. 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar