FDF

Lykken er FDF

Dette er et gammelt indlæg dateret tilbage til 2010. Det er ikke blevet rettet i selvom der er nok så mange fejl. Jeg tænker at indlægget godt kunne genudgives igen 🙂  God fornøjelse.

Når jeg sidder her og lytter til sommeregnen og kigger på mit fine FDF-krus som jeg lavede da jeg var seniorvæbner, så dukker ordsproget; “lykken er;” op inde i mit hoved. Vi har nok hver vores bud på hvad lykke det er og også hvad ulykke det er. Man spørger sig selv; hvorfor var det lige at det skete for mig? Det spørgsmål har jeg tit gået og tænkt på med mit handicap. Hvorfor lige mig?? Det spørgsmål stiller jeg ikke mig selv længere fordi igennem FDF har jeg lært at man sagtens kan klare sig, til trods for den modgang man møder i livet. Hvem ville have troet at det kunne lade sig gøre at blive leder for et tamburkorps som marcherer når jeg ikke kan gå?? FDF gav mig muligheden og derfor er det også FDF som gjorde at jeg søgte ind som lærer. Men jeg lærte glæden ved at undervise, at vidergive og formidle viden og passion for musik.

Lykken er at lære om livet
Jeg er igennem min tid ved FDF blevet kursist i livet. Det er det som jeg ser FDF som, nemlig verdens bedste kursus i hvordan man takler individuelle kriser. På hvordan man lærer at løfte i fælles flok og hvordan man lærer at hjælpe sine medmennesker.

For et år siden var der noget der gik op for mig, som jeg slet ikke havde tænkt på. Min kredsleder stod i mine forældres stue efter nyheden om vores separation. Vi talte længe sammen, ja jeg tror for det meste at jeg græd og han lyttede. Han tog sig tid til at høre på mig og da sagde han noget som jeg sidenhen aldrig har glemt ham for. Han sagde:” jamen Nanna, det er jo ikke fordi at de vil lære at spille noget at der kommer så mange elever til tamburkorps”. Jeg kiggede forundret tilbage og svarede; ”jamen hvorfor kommer de så? ”Hvorpå han svarer: ”for det første kommer de for at have det sjovt men også fordi du er der.

Lykken er; Tamburkorps
Da jeg for første gang trådte ind af døren til tamburkorps, blev jeg mødt med en gæstfrihed som jeg aldrig før har oplevet. Gunnar formåede at lære mig noget, fordi at han gav mig selvtillid. Det har jeg så sidenhen virkelig prøvet at føre videre. Han lærte mig noget vigtigt, nemlig hele grunden til at Tamburkorps og FDF eksisterer; nemlig fordi at vi har lyst og kan lide det vi gør. Fordi at vi gerne vil ligge et frivilligt arbejde og have glæde ved hinanden i musikkens tegn. Pludseligt fandt jeg ud af hvor sjovt man kan have det sammen med det man laver. Det behøver ikke at være tørt stof, viden og bøger. Fordi har man ikke glæden ved musikken så er der jo ingen grund til at gøre det.

Lykken er; et fristed
Jeg husker stadig de sene nattetimer omkring bålet, lugten af duggen på græsset og den latter som jeg kun høre et sted, nemlig i Tønder FDF. Det er en helt speciel latter som kun findes et sted, og det er her sammen med jer alle i FDF. Latteren er så inderlig så man nogle gange kan bruge adskillige min på bare at grine sammen. Jeg føler FDF er mit fristed her i verdenen. Det er den ene plet, hvor jeg ikke ses som en begrænset pige men som en pige der kan udrette noget. Det er den plet hvor at jeg ikke bliver set på som anderledes. Og det er lige meget om jeg har været handicappet eller gående. I har altid accepteret mig og grint sødt af mine fejltagelser. Og det gør at jeg ikke føler mig pinlig over min klodsethed og min glemsomhed. For jeg er godt klar over at jeg ikke er fejlfri. Når jeg kigger tilbage på de lejre og stævner eller kurser som vi sammen har været på, så kan jeg ikke andet end at smile.

Jeg tænker tilbage på min første lejr som leder nemlig Harry Potter-lejren. Jeg havde sendt et brev til min mormor derfra hvor der bl.a. står:” Jeg føler at når jeg er sammen med FDF, så kan jeg klare alt. Mormor jeg er så glad for at være leder. Jeg giver plaster på når de slår sig, jeg får dem til at grine når de græder. Jeg vil gøre mit bedste for at de får lov til at opleve den samme lejr som jeg gjorde. I øvrigt så sender jeg brevet fra Horgwarts hvor vi flyver rundt på koste, har kinesiske rismarker og hvor lejr-bålet består af et sterinlys” I kan jo nok tænke jer, at min mormor har troet at jeg havde røget noget sjovt tobak da hun læste mit brev.

Lykken er; musik.
Jeg husker også tydeligt første gang at jeg fik lov til at spille på flygelhornet. Jeg spillede What a wonderfull world. Nogle gange syntes jeg at det er svært at sætte ord på mine følelser, men det kunne jeg gøre med hornet. Så selvom at jeg ikke kunne formulere hvilken skøn verden vi lever I, kunne jeg dog formå at sætte toner på. Det var som om at musikken forstod mig langt bedre, end mange andre. Lige netop den melodi har en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg er enig i titlen: “What a wonderfull world” – eller som der stod: Whar a wonderfull world.

Når jeg bladrer igennem mine barndoms-billeder så indeholder de 80% FDF. Man kan godt sammenligne mit hjerte med det foto-album, fordi der optager FDF også 80%. Jeg tror stadigvæk fuldt og fast på at lykken er at jeg fandt FDF. Jeg tror stadig på at det var lykken at jeg fik lov til at få en ny chance som tamburkorpsleder. I vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte og til trods for at jeg forlader Tønder, så vil jeg aldrig helt forlade FDF fordi I vil til enhver tid være i mine tanker bl.a. når jeg griner, når jeg tænker, når jeg smiler af de minder vi har sammen. Jeg er glad for at jeg kan få lov til at fortsætte med at være leder for tamburkorpset. Kan ikke undværer de tossede hoveder.

Lykken er; at have venner som jeg har her i Tønder FDF, om I så er brass band folk, eller tambur-folk. Det hele går op i en højere endhed fordi vi er dog alle FDF’ere.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar