Tilbageblik på året der er gået

År 2014

Jeg ved godt hvad I vil sige om hyppigheden af mine indlæg og tro mig, det nager også mig. Jeg har brugt kræfterne på uddannelse og det har kostet på mange områder bla. bloggen. Og selvom det er et halvt år siden at jeg sidst udgav et blogindlæg, så har jeg altså ikke glemt jer.

Pt. sidder jeg i lejligheden hvor Bølle-hunden ligger og snorkbobler og kigger på kæresten som organiserer tingene(han kalder det at rydde op)

Januar: Jeg påbegyndte en ny livsstil vha. Dukan-kuren. Jeps.. jeg har fået min fair share af skyr og æg, kød og havreklid og her et år efter, kan jeg stadigvæk ikke få mig selv til at spise det igen.

I januar måned skete der også en lidt mere radikal ændring i vores liv, vi fik nemlig en hund. Vi mødte hende en kold januar måned i Albertslund. Hun blev ved med at tage kontakt til os og selvom at jeg egentligt ikke ønskede en hvid hund, tog hun valget for os. Hun lå ved hendes mor og møffede sig rundt på hendes mave. Hun suttede på min finger og da jeg så igen havde taget hende op, vidste vi at vi havde fundet vores nye familiemedlem.

Februar havde jeg tabt 7 kg og kuren gik som planlagt, jeg var glad for min nye livsstil og brugte oceaner af kunstige sødestoffer – her efterfølgende har jeg konstateret at det heller ikke er den rigtige vej at gå (jeg er begyndt at gå en slem hovedpine og kvalme når jeg eks. “kun” drikker et glas Cola light).

Vi fik Bella hjem og hun blev hurtigt en del af vores lille familie.

Kæresten havde fødselsdag og jeg arrangerede en lille surprise-fødselsdag med hans efterskolevenner. Da jeg skulle have en meget god grund til at mødes med dem på en cafe i Ribe fik jeg min veninde med på en idé som jeg fik og ja.. han havde ikke gættet spor (første gang at jeg har kunnet holde noget hemmeligt for ham).

I marts gik kuren stadigvæk som planlagt og jeg kunne prale med at jeg nu havde tabt 12 kg.

Jeg var på tamburkorpsstævne og sagde ja til at være en del af FDF’s tamburkorpsudvalg. Jeg brugte selvfølgelig masser af kræfter på at undervise men når det ikke gjorde sig gældende gjorde jeg mig også mange tanker omkring fremtiden for FDF’s tamburkorps og som formanden sagde “Der blæser nye vinde i FDF” og han havde ret(kig under oktober).

I maj besluttede jeg mig for at takke af som medlem af DSU og socialdemokratiet da jeg ikke længere følte for at bruge tid og kræfter på politiske diskussioner – jeg vil nu altid være rød og ligge på venstrefløjen men hvilket parti har jeg ikke taget stilling til – jeg har mine egne holdninger og meninger.

Jeg afsluttede også et behandlingsforløb for stress som bla. indebar at jeg også satte mig nogle mål for fremtiden som var særligt vigtige for mig således at mine beslutninger bærer præg af at fuldføre de mål jeg har sat mig og deraf var også beslutningen om ikke længere være DSU’ere eller medlem af liste A.

I maj var jeg sammen med kæresten taget til de danske årsmøder. Kæresten hygger sig sammen med os FDF’ere og da min scooter ikke kunne komme med bussen, så var så han så sød at agere “motor”. Bølle-hunden blev passet af mine forældre og deres to hunde. Når det en sjælden gang brænder på er det rart at kæresten er der til at skubbe – det sker dog meget sjældent.

I juni fik jeg tidligt sommerferie fra studiet og da besluttede kæresten og jeg os for at tage på sommerferie til Gran Canaria. Jeg var så heldig at få bevilliget et rejselegat som gjorde det muligt for os at tage afsted. Jeg er dybt taknemlig for hjælpen fra fonden som gjorde det muligt. Det var hårdt tiltrængt for os begge. Vi nød hinanden og blev igen og igen bekræftet på hvorfor vi valgte hinanden. Jeg har egentligt aldrig været i tvivl om hvorfor lige netop kæresten og jeg passer godt sammen.

I august sluttede sommerferien og jeg påbegyndte femte semester på læreruddannelsen.

Oktober tog jeg afsted på efterårskursus med Tamburkorpsudvalget. Det var en super fed tur hvor jeg for alvor mærkede FDF’s bankende musikalske hjerte og det var en stor glæde at deltage sammen med brass band og tamburkorps.

November og december startede jeg min tredje praktik og det var en skøn oplevelse, det tog hårdt på kræfterne og midt i forløbet måtte jeg erkende at musik ikke lige var faget for mig og dermed skiftede jeg fag til engelsk og samfundsfag som jeg starter på i januar efter eksamen. Ydermere var praktikken en super fed oplevelse hvor jeg lærte mig selv at kende både fagligt og personligt.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar