Familie

Et stort bryllup?

Hej bloggen. 

Det er faktisk et stykke tid siden at Jesper og jeg havde 1 års bryllupsdag, tiden går godt nok hurtigt. Jeg husker dagen hvor Jesper friede til mig, ganske tydeligt. Jeg gik rundt med mave på og vi nød vores tur på Bakken. Vejret var faktisk ikke det bedste, det regnede lidt og så kom solen og så regnede det lidt mere.. det kan man jo nok kalde held i uheld for især Jesper som endte med at fri under et træ i regnvejret. 


Jeg husker hvordan jeg blev ved med at pointere over for Jesper at jeg virkelig gerne ville have et stort bryllup, have en stor hvid kjole på med slæb og at jeg vigtigst gerne vil vies i en kirke. Derfor beslutter vi også relativt hurtigt at bryllup og baby ikke går hånd i hånd, økonomisk set. Da vi er indlagt bliver personalet ved med at kalde Jesper for min mand, og jeg rettede dem ikke i det. Jeg synes det var dejligt, at blive kaldt for hans kone. Hele indlæggelsen havde været en hård tid, vi havde set meget syge børn med dårlige chancer for overlevelse og vi havde set syge børn som var blevet raske og havde forladt afdelingen med sine forældre. Jeg har egentligt altid troet, at det at få et barn ville blive den ultimative test for et forhold. Men det var det slet ikke, hvertfald ikke for os. 


Jesper og jeg jokede med vi ville tage røven på gæsterne og gifte os når Marie skulle døbes, uden at gæsterne var klar over det.  


Jeg ringer til præsten for at arrangere Maries dåb. Hun er en ganske speciel person som har fulgt mig på min livsrejse i mange år. Præsten og jeg taler om stort og småt og generelt det praktiske i Maries dåb. Vi var nødt til at holde det privat fordi Marie ikke kunne klare alt for mange mennesker og orglet var for larmende og derfor blev der spillet ved et lille elektrisk orgel i stedet. Efterfølgende siger Jesper om vi ikke skulle høre hende af om hun også kunne forrette en vielse og det synes jeg lød som en god idé men jeg pointerede igen meget tydeligt, at det betød noget for mig at holde en stor fest for vores venner og familie senere når økonomien var til det. 


Vi endte med at tage springet og valgte at lave et surprise bryllup – en løsning som jeg før i tiden, slet ikke synes om men man ændrer sig vel med alderen. 


Maries dåb og vores bryllup startede med en smuk gudstjeneste med vores nærmeste og sluttede af med en dejlig fest på Tønderhus. Vi havde vores familier og et par venner med og that’s it. Vi slappede af, kunne nå at tale med alle gæsterne og nød et par improviserede taler fra min svigerfar, min far og min farmor(som i øvrigt er den sejeste dame jeg kender).  

Efter festen spiste vi aftensmad hjemme hos mine forældre og hyggede os. Den fest var så perfekt på alle måder. 


En del måneder senere tænker jeg tilbage på festen, det var ligesådan en bryllupsfest jeg havde ønsket mig så hvorfor holde en anden fest når denne fest lige havde alt hvad vi drømte om? En stor fest på ingen måder var hvad jeg ville have, jeg ville bare giftes med min bedste ven og alt andet betød intet ved siden af. Det er underligt fordi jeg fik mit drømmebryllup, det blev bare i en helt anden udgave end jeg selv havde regnet med 🙂 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar