Nannas verden

Min vægttabs-rejse

 

Mig i november 2014

Allerede medio 2010, begyndte tankerne om et vægttab, at forme sig. Jeg endte med at tabe nogle kg i slutningen af 2010 og primo 2011.
Da jeg flyttede til Odense medio 2011, prøvede jeg at oprette en sund livsstil men det gik hurtigt i vasken og da jeg har en sød tand og svaghed for take-out begyndte det at tage overhånd.

I december 2013 gik jeg på vægten og da vejede jeg nu 115 kg. Jeg besluttede mig, som så mange andre, at jeg i starten af det nye år ville tabe mig. Jeg  startede på dukan-kuren, da jeg havde nogle bekendte som havde stor succes med dette. I starten raslede kiloene af mig og 8 mdr. efter havde jeg tabt mig 15 kg.
Dukan kuren er overordnet set en diet hvor man undgår kulhydrater og spiser masser af protein og grønt. Egentligt så ændrede jeg ikke så meget min vane med at få lidt sødt, det eneste der nu var forskellen var at jeg erstattede sukker med sødestoffer. Min indtagelse af høje mængder af sødemidler betød,  jeg begyndte at få meget hovedpine og træthed. Derfor gik jeg over til den almene diæt hvor man tæller kalorier men jeg tabte mig ikke, dog fortsatte jeg med at vedligeholde mit vægttab. Da jeg ventede Marie var jeg enormt bange for at tage kiloene på igen og det faktum samt en masse kvalme gjorde, at jeg faktisk tabte yderligere 10 kg. Jeg har formået at vedligeholde mit vægttab ved styre mængden af mad og generelt spise sundt og varieret i hverdagene. Men jeg har nu givet mig selv lov til at spise slik engang i mellem, lige nu er kunsten for mig at finde balance i det fordi jeg har en sød tand og har problemer med mængder når det angår slik 😉

Jeg mangler stadig en del kilo for at blive normalvægtig og som mor/hustru, studerende og smertepatient, har jeg en del at se til i hverdagene og derfor har jeg ikke overskuddet til at fortsætte mit vægttab pt. Det er bestemt noget som ligger i fremtidsudsigterne, jeg ved bare ikke hvornår fordi når jeg skal i krig så skal det gøres ordenligt ellers spilder jeg tiden.

Billede af mig medio 2017

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar