FDF, Handicap, Nannas verden

Hvordan jeg vendte min nedtur til optur

I 2006 ændrede mit liv sig drastisk efter en ortopædkirurg prøvede at “fikse” mine fødder. Jeg er født med hulfod og havde tilegnet mig dropfod på både højre og venstre fod. Det ville kirugen operere så jeg ikke længere skulle have smerter i fødderne. I sommeren 2005 bliver jeg første gang opereret og efter et intensivt genoptræningsforløb, genvinder jeg gangfunktionen og derfor får jeg den anden fod opereret i 2006.  Et år efter sidste operation blev jeg permanent kørestolsbruger. Jeg var 19 år og var i gang med 3 g. på gymnasiet. Operationenerne endte med at gøre mig permanent kørestolsbruger da operationenerne havde givet mig CRPS type 2. Som I kan se på billedet, lykkedes det mig dog stadig at få min studentereksamen i 2007.

År 2007. Mit første år som permanent kørestolsbruger er gået og jeg er blevet student

 

I 2010 får jeg hjemmepleje 8 gange i døgnet, jeg kunne ikke selv gå på wc, jeg skulle liftes fordi jeg ikke engang kunne forflytte mig selv. Jeg var rent ud sagt endt ud som den grøntsag, jeg svor jeg aldrig ville blive. Jeg levede i en tåge af morfin og brugte meget af min tid på at sove, når jeg ikke sov,  underviste jeg i FDF.  Til nytår 2010/2011 fik selvtilliden et boost da  jeg selv kunne forflytte mig fra kørestol til WC. Jeg får blod på tanden og vil gerne fortsætte. Rehabiliteringsteamet hos hjemmeplejen starter hos mig og der lærer jeg at klare mig selv dvs. bad, wc osv.

I 2010 hvor jeg brugte en el-kørestol

 

I 2012 fik jeg først min diagnose. Det var neurokirug og professor Jens Christian Hedemann Sørensen, som relativt hurtigt havde fundet ud af hvad jeg fejlede. Selv havde jeg opsøgt ham med et svagt håb at få en SCS-operation og d. 23/6-12 får jeg en SCS-operation. Jeg fik en elektrode lagt ind ved rygmarven og en pacemaker i siden, som skulle give strøm til elektroden.
Efter en måneds tid begyndte effekten af operationen at melde sig. Jeg var begejstret og glad men håbet om at blive 100% smertefri blev ikke indfriet. Nogle måneder efter operationen starter jeg på fysioterapi i Odense, 3 gange i ugen. Forløbet krævede blod, sved og tårer og flere gange i forløbet er jeg ved at give op. Nogle måneder før jeg startede fysioterapi tog jeg mine første skridt i vand med min far og det havde givet mig tro og håb. Efter et hårdt og intensivt forløb tager jeg mine første skridt på land sammen med min fysioterapeut Mette i Odense. Selvom jeg nu kunne bruge mine ben, var smerterne der stadig og drømmen om at smide min kørestol på lossepladsen, blev mindre og mindre.

Jeg tager mine første skridt i 6 år

 

Det lærte jeg

Jeg lærte at hvis jeg skulle bruge mine kræfter på at gå, var det en forudsætning at jeg aflastede mine fødder vha. en kørestol og det var en kamel som jeg i mange år havde svært ved at sluge.

Det var en nedtur at blive kørestolsbruger og jeg var vred. Vreden vendte jeg om til stædighed og det var en medvirkende faktor til at jeg færdiggjorde min STX(med nød og næppe)

6 år efter fejloperationen får jeg gangfunktion vha. SCS-operation. Jeg blev dog slemt skuffet over jeg stadigvæk skulle bruge en kørestol og jeg spurgte mig selv flere gange, om det hårde slid med fysioterapi overhovedet havde været det hele værd, når jeg stadigvæk skulle bruge en kørestol. Jeg havde så meget fokus på at smide min kørestol, at jeg glemte det vigtigste og pointen ved hele forløbet – nemlig at jeg havde genvundet min gangfunktion. Så kan det godt være at jeg ikke kan gå på trapper, at jeg nok aldrig kommer til at løbe en maraton men jeg har fået en enorm frihed ved at kunne gå rundt hjemme i lejligheden og det var jo det, det hele i bund og grund handlede om.

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar